Tirsdag d. 19. jan. 2016 kl. 19.30:

De baltiske lande og deres omskiftelige historie

Min far kunne i gamle dage, d.v.s. i 1960erne undertiden bruge ordet randstaterne om Estland, Letland og Litauen. Jeg husker, at han brugte det udtryk, fordi det for mig var et uvant ord at bruge om det område, som dengang var en del af Sovjetunionen og som ikke gjorde sig særligt bemærket på nogen måde.

Efter Sovjetunionens fald dukkede de tre lande op igen som selvstændige stater, og nu hører man mere om dem. De nordiske lande har spillet en betydningsfuld rolle i de tre baltiske landes videre udvikling efter 1991 og samarbejder tæt med dem på flere områder. Landene har gennem deres historie været underkastet mange omvæltninger, der har formet deres bevidsthed om dem selv. Selvom de i vores bevidsthed nemt kobles sammen som tre stater, der har haft en og samme historie og idag ligner hinanden, er de dog ret forskellige.

I foredraget vil Hans Jørgen L. Larsen give en oversigt over de tre landes historie. Foredraget vil føre frem til en diskussion om småstaters evne til at overleve i en globaliseret verden. 

Privat foto: Vagtskifte ved Frihedsmonumentet i Riga. På monumentet står “For fædrelandet og friheden” Frihedsmonumentet blev afsløret i 1935.

Foredragsholder: Hans Jørgen Lych Larsen, Lejre

Sted: Medius i Holsted

Entré: 60 kr. / 80 kr. (medl. / ikke-medl.)

Arr.: Foreningen Norden Malt herred og Grundtvigsk Forum Holsted

"Klassesamfundet 2.0"

”Klassesamfund” – det er da noget, som var engang. Lidt som kakkelovn, toilet på trappen og det sort-hvide tv. Sådan lyder en udbredt forestilling i den offentlige debat, men det er en myte – hævder Lars Olsen. Vi har fået ghettoer for de marginaliserede, præget af destruktive kulturmønstre og negativ social arv – og vi har fået langt flere velhaver-enklaver. Derfor hedder foredraget ”Klassesamfundet 2,0”

Foredragsholder: Journalist og forfatter Lars Olsen, Humlebæk

Sted: Askov Højskole

Entré: 50 kr.

Arr.: Grundtvigsk Forum Askov

”Slægt, synd og det forløsende Ord” – en tolkende genfortælling af Herbjørg Wassmo´s Dina- triologi

Gudstjenesten kl. 14 efterfølges af foredrag i Læborg konfirmandhus:

Dina trilogien er mere end en god historie, og foredraget er et forsøg på at give en nøgle til en dybere forståelse af værket: Forfatteren trækker i høj grad på bibelsk stof, både sprogligt/fortælleteknisk – bibelske personer, fortællinger og citater ligger mere eller mindre tydeligt i værket – og tematisk. Store eksistentielle og teologiske temaer som (arve)synd, skyld og forsoning tages under behandling.

Foredragsholder: sognepræstSolvej Paabøl fra Grene pastorat

Sted: Læborg Kirke og Læborg konfirmandhus

Entré: ingen

Arr.: Læborg Menighedsråd

Portræt af folkets liv. Nederlandene deles.

Fra senmiddelalderen er der livlig handelsforbindelse med Italien. Kunstnere på begge sider af Alperne påvirker hinanden. Nederlandene kommer under de spanske habsburgeres herredømme, hvorfor også kunsten i Spanien tager farve af den nederlandske kunst. 1500-tallet byder på navne som Pieter Aertsen, Antonio Moro og Pieter Breugel med hans livfulde skildringer af livet i by og på land. Samt uheldsvangre Dommedags scener! De folkelige motiver fortsættes i det hollandske genremaleri i 1600 årene (Brouwer, Frans Hals, Jan Steen m.fl.). Det spanske styre bliver i stigende grad upopulært pga. øget skattetryk og religionsspørgsmål. Calvinismen finder indpas blandt store dele af befolkningen. Det fører til langvarig krig, der ender med Nederlandenes deling, hvor Holland opnår selvstændighed.

Ill.: Pieter Breughel. Bondedans (1567)

Cand. mag. i historie og kunsthistorie Jørgen Printz Steinicke. Holsted

Sted: Galleri 46, Holsted

Entré: 60 kr./70 kr. (medlemmer/ikke medlemmer)

Arr.: Sydjysk Kunstforening

Fattigvæsenet

Foredragsholder: Jørgen Dieckman Rasmussen, arkivleder Esbjerg Byhistoriske arkiv

Sted: Knudepunktet, Kærhøjparken 19, Vejen

Entré: 0 kr. medlemmer / 50 kr. ikke-medlemmer

Arr.: DIS-Kongeaaen

Gustav Klimt og jugendstilen i Wien op til 1918

Gustav Klimt (1862-1918) var en særdeles central kunstner i Wien omkring år 1900, hvor symbolisme og jugendstilen stod stærkt. Han var medstifter og første præsident af Wiener Secessionen – en udbrydergruppe fra det etablerede kunstnerparnas. Hans ofte guldbelagte, preciøse og hyppigt erotisk ladede malerier provokerede i kejserrigets sidste dage, hvor også Sigmund Freud udviklede sine tanker om psykologiens løngange og seksualitetens betydning. Han arbejdede i Wien samtidig med den banebrydende arkitekt Otto Wagner, hvis bygningers brug af dekoration og forgyldning vidner om et kunstnerisk slægtskab med Klimt. Vi vil også se på nogle af Wagners værker, samt på Klimts geniale elev Egon Schiele. Alle tre døde næsten symbolsk i 1918, hvor den gamle verden gik under, og Wiens storhed som kejserstad og fornyer af kunsten var ude.

Illustration: Kysset 1907-08. Olie og bladguld på lærred. 180 x 180 cm. Galerie Belvedere, Wien

Foredragsholder:kunstformidler Signe Jacobsen, Risskov

Sted: Kunstmuseet Vejen 

Entré: 60 kr. / 80 kr. (medl. / ikke-medl.)

Arr.: Vejen Kunstmuseum og Museumsforeningen for Vejen og Omegn

Finsk kultur

Foredrag om finsk kultur – fortællinger om kultur og skikke, sauna og tango.

Foredragsholder::kulturformidler Taina Hvidlykke, Ry

Sted: Vejen Sognegård

Entré: 60 kr. / 80 kr. (medl. / ikke-medl.)

Arr.: Foreningen Norden Malt herred

Om at skrive slægtshistorie

Hvordan skriver man en slægtshistorie, så folk gider læse den?

Overvejelser om hvordan historien opstilles, hvad man skal have med, eller udelades, for at det bliver spændende. Foredragsholderen har en række bud på, hvordan får vi den ud til læserne.

Foredragsholder: Bibliotekar Kathrine Tobiasen, Randers

Sted: Knudepunktet, Kærhøjparken 19, Vejen

Entré: 0 kr. medlemmer / 50 kr. ikke-medlemmer

Arr.: DIS-Kongeaaen

Dansk-tysk naboskab gennem tiderne

Det dansk tyske naboskab har undergået mange forandringer igennem tiderne. Nationalstaternes modsætning mellem stor og lille eller naboskabet som et fjendskab er ikke den eneste virkelighed. I nutiden, hvor forholdet er afspændt og langt fra den tidligere konfliktladede realitet, er der god grund til at overveje disse spørgsmål. Heller ikke ser fra Tyskland har naboskabet haft den samme betydning og karakter. Det tyske blik på Danmark er en lærerig udvidelse af perspektivet og kan være med til at sætte spørgsmålstegn ved vores egne billeder og forestillinger.

Ill. fra Jyllandsposten 4. jan. 2016 , den dag Danmark indførte grænsekontrol.

Professor Steen Bo Frandsen, Institut for Statskundskab, SDU i Sønderborg

Sted: Museet Sønderskov

Entré: 60 kr.

Arr.: Vejen Folkeuniversitet

Barokkens store mestre og Art Nouveau i Bruxelles.

1600-tallet bliver Hollands gyldne århundrede, landet er verdens førende handelsnation og kunsten florerer med malere som Hals, Rembrandt og Vermeer. Men også i de sydlige, fortsat katolske Nederlande udfolder kunsten sig.

Det er barokkens æra. Rubens opnår stjernestatus. Hans værksted får bestillinger fra kirke, adel og fyrstehuse fra store dele af Europa. Hans elev van Dyck ender som hofmaler ved det engelske hof, mens Jordaens hjemme i Flandern fortsætter traditionen med kæmpelærreder med både mytologiske og religiøse motiver.

Efter Napoleonskrigene forenes Nederlandene kort, men i 1830 oprettes kongedømmet Belgien. Kunsten udvikler sig i 1800-tallet mest efter det franske forbillede. Arkitektur og kunsthåndværk når med Art Nouveau et højdepunkt i Bruxelles (Victor Horta, van de Velde), mens den særegne James Ensor skiller sig ud blandt malerne.

Ill.: Peter Paul Rubens. Isabella Brant, kunsterens datter (1616)

Cand. mag. i historie og kunsthistorie Jørgen Printz Steinicke. Holsted

Sted: Galleri 46, Holsted

Entré: 60 kr./70 kr. (medlemmer/ikke medlemmer)

Arr.: Sydjysk Kunstforening

Min personlige kunsthistorie

Martin Bigum viser 80 billeder og fortæller om nogle grundlæggende barndoms- og ungdomsinspirationer, og tager de vigtigste værker fra 1990 og frem til 2012, og kloner dem med kunstneriske, personlige og samtidslige faktorer. 

Foto: Carsten Lauridsen

Foredragsholder: forfatter og billedkuntner Martin Bigum, Frederiksberg

Sted: Kunstmuseet Vejen 

Entré: info følger

Arr.: Vejen Kunstmuseum og Museumsforeningen for Vejen og Omegn

Den medierende virkelighed

Gennemsnitligt bruger hver dansker 7-8 timer om dagen på medier.

Hvilke konsekvenser har det, at vi møder vores omverden medieret, dvs. at virkeligheden i stadig større grad konstrueres og forstås gennem medier?  Gør internettet os klogere eller bliver vi mere overfladiske og skimmer – i stedet for at dyblæse – og zapper – i stedet for at fordybe os?

Foredragsholder: Lektor Johannes Fibiger, Brabrand

Sted: Askov Højskole

Entré: 50 kr.

Arr.: Grundtvigsk Forum Askov

Mord og hor

Foredragsholder: Jørgen Dieckman Rasmussen, arkivleder Byhistoriske arkiv Esbjerg

Sted: Knudepunktet, Vejen.

Entré: 0 kr. medlemmer / 50 kr. ikke-medlemmer

Arr.: DIS-Kongeaaen