Mandag 16. marts 2015 kl. 19.30:

Udvalgte kunstværker i Dresden

Sidste foredrag vil først være helliget udvalgte værker fra den fantastiske kunstsamling på Zwinger Slottet, der foruden maleri og skulptur også rummer samlinger af våben, porcelæn samt et museum for mineralogi og geologi. Vi koncentrer os om kunsten med højdepunkter som Rafaels ”Sixtinske Madonna” over hovedværker af van Eyck, Giorgione, Tizian, Dürer, Rubens, Rembrandt, Vermeer, Poussin, Murillo til 1700 årenes store venetianere, Tiepolo og Canalletto. Sidstnævnte har malet en række berømte prospekter af Dresden, som siden hen blev brugt i forbindelse med genopførelsen af en række centrale bygninger.

Det nyindrettede Galerie Neue Meister rummer værker fra de sidste 200 år, startende med de tyske romantikere – over impressionismen (fransk og tysk), tysk ekspressionisme (kunstnergruppen Die Brücke), den såkaldte Dresdener Secession – frem til de største nutidige, tyske kunstnere som Georg Baselitz og Gerhard Richter. Sidstnævnte har selv designet de to sidste rum med hans egen kunst.

 

Cand. mag. i historie og kunsthistorie Jørgen Printz Steinicke. Holsted

Sted: Galleri 46, Holsted

Entré: 60 kr./70 kr. (medlemmer/ikke medlemmer)

Arr.: Sydjysk Kunstforening

Tirsdag d. 14. april 2015 kl. 19.00:

Daisy

I databasen Daisy kan man finde oplysninger om dels de arkivskabere, offentlige som private, der har afleveret arkivmateriale til Statens Arkiver, dels om de arkivalier, der er afleveret og registreret. Som en sidebemærkning kan det nævnes, at Daisy opdateres hver dag med nye oplysninger.

Foredraget vil starte med en kort introduktion og historisk gennemgang af Daisy. Dernæst vil det blive demonstreret, hvordan man søger i Daisy, finder oplysninger om de enkelte arkivserier, pakker og bind, hvordan man hjemmefra kan bestille arkivalier til brug på læsesalen, og hvordan man kan se skannede versioner af originalmaterialet i Daisy.

Foredragsholder: Arkivar Rolf Engell, Viborg

Sted: Knudepunktet, Kærhøjparken 19, Vejen 

Entré: 0 kr. medlemmer / 50 kr. ikke-medlemmer

Arr.: DIS-Kongeaaen, slægtshistorisk lokalforening

Onsdag d. 15. april kl. 19.30:

Carl Nielsen, Jeppe Aakjær og lidt om Hansen Jacobsen og Axel Hou

Foredrag med museumsinspektør Ida-Marie Vorre.

Vejen Kunstmueum

Tirsdag d. 5. maj kl. 19.30:

Naturen i kunsten, og kunsten i naturen

Foredragsholder: Museumsdirketør Erling Porsmose, Østfynske Museer

Sted: Kunstmuseet Vejen 

Entré: 50 kr. medlemmer / 75 kr. ikke-medlemmer

Arr.: Vejen Kunstmuseum og Museumsforeningen for Vejen og Omegn

Tirsdag d. 12. maj 2015 kl. 19.00:

Tættere på de gamle familiefotografier

Mange af os har gamle fotografier liggende, som er nedarvet til os igennem flere generationer. Måske har vi en idé om, hvem de forestiller, men mange af personerne kan være ukendte for os. Med et grundlæggende kendskab til forskellige typer fotografier og fremstillingsmetoder kan vi komme tættere på en datering af de gamle billeder. Tidsbestemmelse af f.eks. klædedragter kan måske bringe os endnu tættere. 

Foredraget giver en introduktion til fotografiets historie, mediets forskellige typer og stilmæssige perioder. Dertil introduceres til forskellige bevaringsformer af de gamle fotografier. Billeders levetid forlænges, hvis de opbevares rigtigt, og der er forskel på opbevaringen af et gammelt glaspladenegativ og et papirtryk.

 

Foredragsholder: Jannie Uhre Ejstrud, ph.d. i historie, Sydvestjyske Museer i Esbjerg.

Sted: Knudepunktet, Vejen

Entré: 0 kr. / 50 kr. (medl. / ikke-medl.)

Arr.: DIS-Kongeaaen